Skoleledelse fordømmer og raser: Fandt glasskår i karamel
Onsdag blev der landet over fejret, at niendeklasserne havde sidste skoledag.
Kostumer, barberskum, vandballoner og ikke mindst de famøse karameller blev for nogle timer altoverskyggende rundt omkring på diverse skoler.
Og netop karamellerne er nu blevet til en lidt kedelig hovedgenstand i en uheldig sag på Skelgårdsskolen på Amager.
Efter fejringerne blev der nemlig fundet glasskår i en karamel, og det fik skoleledelsen til at reagere.
I en besked på kommunikationsplatformen Aula, som SE og HØR er kommet i besiddelse af, har skoleledelsen informeret forældrene om situationen og råder forældre til at smide resten de indsamlede karameller ud.
De fordømmer samtidig handlingen og stiller sig uforstående over for, at nogen kan finde på at putte glasskår i en karamelindpakning.
Slutteligt beklages der over, at hændelsen har fundet sted.