Casper Christensen rørt til tårer: – Det var voldsomt
Når man ser Casper Christensen, så er det oftest med et stort smil på.
Og hvis han ikke selv smiler, så får han næsten altid alle andre til det.
I det nye DR-program "I hjernen på stjernen" var det dog en lidt anden side af den danske stjerne, man fik lov til at se.
Jan Hellesøe er kendt for at få de flestes kæber til at ramme gulvet, og han rørte også helt åbenlyst noget i Casper Christensen.
Så meget, at han blev rørt til tårer.
– Det var voldsomt, siger han i programmet, imens han gnider sig selv i de våde øjne.
I programmet fortæller han, at det handler om et familiemedlem, der er blevet erklæret sygdomsfri.
Han kommer ikke nærmere ind på, hvem eller hvad det omhandler.
Men da Jan Hellesøe lurer, at det handler om netop det, så kan han ikke holde tårerne tilbage.
– Det er sindssygt og fantastisk. Tak!, tilføjer han.
Du kan se programmet på DR TV eller hver torsdag klokken 20.00 på DR1.
Herunder kan du se et lille klip derfra.