Kendte22. maj 2023

Hun er bare et helt almindeligt menneske: Jennifer Lawrence i klipklappere på rød løber i Cannes

Oscar-vinderen slog benene væk under sine fans, da hun søndag dukkede op på den røde løber til dettes års Cannes Filmfestival
Jennifer Lawrence kæmper med kjolen og trapperne på Cannes.
Jennifer Lawrence kæmper med kjolen og trapperne på Cannes.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Drama på løberen i Cannes: Kvinde tildækket i blod

Hun er en af de mest talentfulde skuespillerinder i Hollywood, men når det kommer til at bevæge sig yndefuldt i kjole og høje hæler, så har Jennifer Lawrence gang på gang formået at bevise, at det er noget, hun ikke just mestrer.

Derfor er det måske heller ikke helt så underligt, at den 32-årige hollywoodstjerne havde sørget for, at der ikke kunne gå noget galt, da hun søndag dukkede op til årets Cannes Filmfestival.

"No Hard Feelings"-stjernen var iklædt end fantastisk rød couture-kjole fra Christian Dior, mens hun havde "Bread & Roses"-instruktøren Sahra Mani og producer Justine Ciarrocchi ved hver arm.

Det var dog primært "Hunger Games"-stjernens fodtøj, der formåede at vække opsagt.

Jennifer Lawrence havde røde stiletter på, da hun gik op ad trappen, men på vej ned igen var hælene altså røget til fordel for klipklappere.
Jennifer Lawrence havde røde stiletter på, da hun gik op ad trappen, men på vej ned igen var hælene altså røget til fordel for klipklappere.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP
https://imgix.seoghoer.dk/2023-05-22/23141782049255-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Lawrence gik nemlig mod traditionen og bar flade sko til den fornemme filmpremiere. Og så endda klipklappere.

Det har tidligere været en decideret regel i Cannes, at man som kvinde skulle bære høje hæle, hvis man skulle gøre sig nogen som helst forhåbning om at komme ind til festivalen.

Sådan hænger det ikke sammen længere, selvom Cannes fortsat opfordrer deres gæster til at bære hæle.

– Du behøver ikke at bære en gallakjole, men du skal dress to impress i pænt festtøj. Korte nederdele anbefales ikke, lyder det i den Canne-guiden.

Jennifer Lawrence lignede en million på Cannes-trapperne.
Jennifer Lawrence lignede en million på Cannes-trapperne.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

Faldt på scenen

Det er langt fra første gang, at J-Law har lavet ulykker iklædt Dior Couture.

Det skete også, da hun i 2013 skulle på scenen til Oscar-uddelingen for at modtage prisen for bedste kvindelige hovedrolle. Her gled hun i sin lange kjole og lå så lang, som hun var på scenens store trappe.

Jennifer Lawrence falder på vej op på scenen til Oscar-uddelingen i 2013.
Jennifer Lawrence falder på vej op på scenen til Oscar-uddelingen i 2013.
 Foto: Ritzau Scanpix

Året efter var den så gal igen - også til Oscar-uddelingen.

Her snublede Lawrence midt på den røde løber.

Det er ikke meget, at fans har set til den amerikanske skuespillerinde, siden hun i februar 2022 blev mor for første gang.

Lawrence har da heller ikke lagt skjul på, at hun ville fokusere på sin lille søn og familielivet og derfor holde en solid barsel.

Jennifer Lawrence danner par med kunsthandleren Cooke Maroney. Parret blev hemmeligt gift i 2019.

Sponsoreret indhold