Paris Hilton i dyb sorg: Har mistet sin elskede chihuahua

LÆS OGSÅ: Paris Hilton har mistet sin hund: Udlover kæmpe dusør
Der bliver formentligt grædt mange tårer hjemme hos hotelarvingen Paris Hilton i disse dage.
Hun har nemlig mistet sin højtelskede chihuahua Harajuku Bitch, der blev 23 år gammel.
Det skriver hun i et langt og rørende opslag på sin Instagram-profil.
– Mit hjerte er knust. Jeg siger farvel til min dyrbare chihuahua, Harajuku Bitch. I utrolige 23 år fyldte hun mit liv med så meget kærlighed, loyalitet og uforglemmelige øjeblikke. Hun levede et langt, smukt og ikonisk liv, omgivet af kærlighed indtil hendes sidste fredelige dvale, skriver milliardærarvingen og fortsætter:
– Ord kan ikke udtrykke den enorme smerte, jeg føler lige nu.
Paris Hilton er da også kendt for at være en ægte chihuahua-elsker, og derfor har Harajuku Bitch, der har fulgt hende i knap to årtier, også en ganske særlig plads i hendes hjerte.
– Hun var mere end bare et kæledyr; Hun var familie for mig, en loyal ven, som altid var ved min side gennem hver drejning og drejning, livet bragte min vej, skriver hun.
Selv om Harajuku Bitch nu er gået bort, vil hun dog altid være hendes lille engel.
– Hvil i fred, min søde skat. Tak fordi du velsignede mit liv med din ubetingede kærlighed Du vil for altid være min lille engel, for evigt savnet og for evigt elsket, fastslår hun.