Kendte25. maj 2023

Anders Matthesen leverer regnskab i øst og vest

Den danske komiker Anders Matthesen lever både millionoverskud og stort underskud
Anders Matthesens regnskab byder på lidt af hvert. 
Anders Matthesens regnskab byder på lidt af hvert.
 Foto: BIRGER STORM

Man siger, det går op og ned i showbusiness.

Og at den er god nok, er Anders Matthesen et levende eksempel på.

For samtidig med at han skovler penge ind i det ene selskab, bløder det andet.

Stjernens selskab Anders Matthesen Production APS leverede i 2021 et imponerende overskud på mere end 1,7 millioner kroner.

Men i år var der vendt godt og grundigt rundt på det hele.

I 2022 endte selskabet nemlig med et underskud på lige under en million kroner.

Matthesen har dog ingen grund til at begræde regnskabet for alvor.

”Terkel i knibe”-komikeren leverede nemlig et flot overskud i det andet firma.

Calut APS, som også ejes af Anders Matthesen, klarede sig nemlig ganske fint i 2022.

Her endte det med et overskud på 1,4 millioner kroner.

Dermed slutter Anders Matthesens selskaber med et samlet overskud omkring 450.000 kroner.

Så selv om det også går op og ned for en af landets absolut dygtigste komikere, ender Anders ”Anden” Matthesen regnskabsåret i plus.

Tidligere har han dog leveret regnskaber, der får årets overskud til at lige mælk ved siden af.

Sponsoreret indhold