Theis Midé Erichsen vil af med husbåden: Giver afslag på en halv million
I efteråret sidste år valgte Theis Midé Erichsen og kæresten Ida at skille sig af med deres husbåd.
Dengang blev den sat til salg på DBA for 3,5 millioner kroner. Men prisen har tilsyneladende vist sig at være for høj, for familien arbejder stadig på at komme af med deres flydende hjem.
Sejler-familien har valgt give afslag på en halv million, og derfor kan husbåden nu blive din for lige knap tre millioner.
Det skriver Ekstra Bladet, der har set salgsannoncen.
Samtidig har kæresteparret hyret en ejendomsmægler til at tage sig af salget.
Den 70 kvadratmeter store husbåd ligger i København, og er fornyligt blevet renoveret fra stævn til agter, fremgår det i annoncen.
Parret har også forsøgt at komme af med båden via Instagram, hvor storebror Emil Midé Erichsen delte et opslag på sin profil.
- Min lillebror, Theis og hans kæreste Ida sælger deres fantastiske husbåd. Den bliver solgt med plads, i Københavns hyggeligste husbådskanal. Masser af lækkert indrettet kvadratmeter og egen kran!, skrev han dengang.
30-årige Theis Midé Erichsen blev for alvor kendt, da han i 2014 satte "Kurs mod fjerne kyster" sammen med resten af sin familie. I dag danner han par med Ida Svarre, som han har sønnen Nis med.