Sport28. maj 2023
Sergio Rico ude for alvorlig rideulykke
PSG-målmandens tilstand er kritisk, oplyser klubben
Den spanske målmands tilstand er fortsat kritisk. Det skriver hans klub PSG.
Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau ScanpixParis Saint-Germain-reservemålmand Sergio Rico er i kritisk tilstand efter en rideulykke søndag formiddag.
Det bekræfter den franske mesterklub over for nyhedsbureauet AFP.
Den 29-årige spanier sad på bænken for PSG lørdag aften, da klubben matematisk sikrede sig det franske mesterskab ved at spille 1-1 ude mod Strasbourg.
Efter kampen rejste Sergio Rico til Spanien. Rideulykken skete i El Rocio i det sydlige Spanien.
- Vi ønsker dig styrke og en hurtig tilbagekomst, skriver eksklubben Sevilla på Twitter.
Opdateres ...