Den tidligere FCK-stjerne Victor Kristiansen har fundet kærligheden: Her er kæresten

Pinsen har været helt speciel for den tidligere FC København-stjerne Victor Kristiansen.
Søndag aften rykkede han ned fra Premier League med Leicester City, men allerede mandag aften var der lidt at glæde sig over, da FC København genvandt det danske mesterskab.
Og med 15 Superliga-kampe og otte kampe i Champions League-sammenhæng i denne sæson, har Victor Kristiansen også spillet en rolle i københavnernes ”The Double” sæson.
Derfor var han også med til mesterskabsfejringen på Frederiksberg Rådhus, hvor spillerne og staben fejrede triumfen med fansene, inden de tog videre til en lidt mere eksklusiv fest.
Venstrebacken var dog ikke alene, da han havde taget kæresten Vera Flye med, hvilket hun blandt andet viste frem på sin Instagram-story.
Selvom Victor Kristiansen følger helt præcist nul personer på Instagram, har han af flere omgange optrådt på Vera Flyes TikTok, hvor hun både danser med fodboldspilleren i England og i noget som ligner en lufthavn.
Forholdet virker heller ikke til at være helt nyt. For da den 20-årige danske stjerne fik debut for Leicester i Premier League, hvor både familien og Vera på tribunen.
Her blev der både udvekslet kram og kys og det startede da også ud med to sejre i de første to Premier League-kampe for Victor Kristiansen.
Sidenhen har fulgt et hav af nederlag, hvilket altså i sidste ende har gjort, at Leicester City med danskertrioen Daniel Iversen, Jannik Vestergaard og Victor Kristiansen skal spille Championship næste sæson.