Kendall Jenner vækker opsigt i vild kjole: Er det hendes bryster?
Der må ikke være brystvorter.
Sådan lyder reglerne på Instagram, og det tyder på, at Kendall Jenner har fundet en god måde at overholde disse regler på.
Hun har nemlig bare klistret et par røde blomster på sine bryster, da hun onsdag ville dele en række billeder af sin nye og opsigtsvækkende nøgenkjole.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie er Kendall Jenner i øjeblikket på ferie i Europa.
Her hyggede den 27-årige model og realitystjerne sig onsdag på en yacht i Frankrig, hvor hun var iført en kjole med en optisk illusion, der får det til at se ud som om, hun har bare bryster.
Kendall Jenner havde som allerede nævnt pyntet kjole med et par blomster for at dække sine brystvorter til, mens hun også havde krydret sit outfit med rødt tørklæde.
Ifølge Page Six er kjolen et David Koma-design og koster 1.515 dollars, hvilket svarer til lidt mere end 10.500 kroner.
Det er ikke første gang, realitystjernen ynder at vise formerne frem. Det gjorde hun nemlig også så sent som for to uger siden.
Her var det dog ikke kun brysterne, der blev luftet, men også ballerne og underlivet.
Kendall Jenner delte nemlig i midten af maj en række billeder på Instagram, hvor hun havde zoomet godt og grundigt ind på alle de nævnte kropsdele.
Læs mere og se billederne her.