Efter flirt under optagelserne: Nikita Klæstrup kaldt til samtale hos chefen
Da det kom frem, at Nikita Klæstrup nye kæreste Mikkel Christensen var deltager i "Fboy Island", fik det hurtigt folk til at ane uråd.
Nikita var nemlig tilrettelægger på reality-satsningen, og det var derfor ikke helt problemfrit, at hun pludselig blev kærester med en af de deltagere, hun arbejdede med.
Hos produktionsselskabet bag programmet, hvor Nikita jo var ansat, begyndte alarmklokkerne allerede at ringe, da holdet havde været hjemme i et par uger. Her blev frøken Klæstrup bedt om at møde til samtale hos sin chef som den eneste af alle tilrettelæggerne.
- Da jeg var inde til møde hos produktionsselskabet, blev jeg spurgt direkte, hvornår startede det her, siger Nikita i SE og HØRs podcast Sladderministeriet.
- Jeg kunne helt ærligt sige, at det startede, da vi kom hjem. Jeg kunne lægge alle kortene på bordet, der var ikke noget, der var hemmeligt.
Romancen mellem Mikkel og Nikita tog sine spæde skridt, da de to i forbindelse med programmet havde lange interview-sessioner.
Dog slår de begge fast, at der ikke skete noget fysisk mellem dem, før de kom hjem.
- Min redaktionschef vidste også, at Mikkel havde kaldt, at vi ville blive kærester. Det var ikke en hemmelighed på noget tidspunkt, afslører hun og fortsætter:
- Da jeg sidder til møde med en af mine chefer på produktionsselskabet, kan jeg sige alt, der er sket, meget ærligt.
Du kan se hele afsnittet af Sladderministeriet med Nikita Klæstrup og Mikkel Christensen her:
Eller høre afsnittet som podcast her: