Nikita Klæstrup beskyldt for utroskab: Nu svarer hun
Før "Fboy Island"-deltageren Mikkel Christensen stjal hendes hjerte, var Nikita Klæstrup kærester med Casper Kofod gennem flere år.
Men da Nikita kom hjem fra at have været med til at producere reality-fuseren, gik de to fra hinanden. Det banende vejen for Mikkel.
Da de to gæster SE og HØRs podcast Sladderministeriet åbner de op om utroskabsbeskyldningerne, og hvordan deres forhold startede.
Det var faktisk Nikita, som var den første til at række ud - endda på sms - da de to var kommet hjem fra "Fboy Island"-optagelserne.
- Du havde jo også lige noget, du skulle skille dig af med først, kan man sige, slår Mikkel kækt fast.
Det faktum giver Nikita sin kæreste ret i. Før romancen med Mikkel kunne starte for alvor, skulle forholdet til ekskæresten Casper lige afsluttes.
Alligevel var der flere på de sociale medier, som spekulerede i, at Nikita havde været Casper utro med Mikkel. Det skulle især forvirring omkring, hvornår de to "Fboy"-turtelduer begyndte at flette fingre.
- Det er, hvad det er. Jeg ved, at jeg har mit på det rene. Det var afsluttet, og alt var godt, siger Nikita og uddyber om utroskabsspekulationerne:
- Det er ærgerligt, for der sidder jo en på den anden side, som kan blive ked af det over det.
Se hele afsnittet af Sladderministeriet med Nikita Klæstrup og Mikkel Christensen her:
Eller hør afsnittet som podcast her: