Nyheder18. december 2014

Thomas Vinterberg er færdig med at bo i kollektiv

Hans nye film ”Kollektivet” handler om tiden, da instruktøren selv boede i kollektiv, men han har ikke lyst til at flytte tilbage
Thomas Vinterberg til Oscar-fest, da hans film Jagten var nomineret
Thomas Vinterberg til Oscar-fest, da hans film Jagten var nomineret
 Foto: All Over Press



Der er hverken sparet på fløjlsrillerne i tøjet, fælles husmøder eller overskægget på mændene i Thomas Vinterbergs kommende film "Kollektivet".

Her er omdrejningspunktet nemlig et akademikerkollektiv i 70'ernes Hellerup, delvist baseret på den danske instruktørs egen opvækst.

Men selvom årene i kollektivet står som en dejlig tid for Thomas Vinterberg, kunne han i dag ikke selv finde på at rykke teltpælene op og lade familien flytte sammen med andre.

LÆS OGSÅ: Thomas Vinterberg har konen med på settet

- Jeg er nervøs for at flytte i kollektiv, fordi jeg har set hvor hurtigt, man bruger et venskab op. Jeg har mine venner for kære til at turde det. Der er sider af de fleste mennesker, jeg ikke har lyst til at bo sammen med. Derfor nærer jeg mig lidt, siger Thomas Vinterberg.

LÆS OGSÅ: Thomas Vinterberg: Brød helt sammen

Og den anmelderroste instruktør må vide, hvad han taler om. Selv efter hans forældre flyttede ud af kollektivet, valgte Thomas Vinterberg at blive. De mange år i kollektiv har da også sat sine spor på den 45-årige instruktør.

LÆS OGSÅ: Thomas Vinterberg: Tissetrold

- Jeg har været tiltrukket af fællesskaber lige siden dengang. Filmbyen er et slags kollektiv ligesom et filmhold i sig selv. Og min film "Festen" er også en parallel til det, fortæller Thomas Vinterberg, hvis kollektivopvækst ifølge ham selv også har gjort det nødvendigt for ham og trænet ham i at kunne aflæse andre mennesker.

Thomas Vinterberg er gift med skuespillerinden Helene Reingaard Neumann.

Sponsoreret indhold