Sport8. juni 2023

Jonas Vingegaard afslører: – Stemningen var lort

Efter andenpladsen i Tour de France i 2021 var stemningen på det hollandske cykelhold Jumbo-Visma ikke ligefrem fantastisk, afslører Jonas Vingegaard i ny dokumentarserie
På trods af en andenplads i Tour de France 2021, så var stemningen på Jonas Vingegaards hold, Jumbo-Visma, ikke god.
På trods af en andenplads i Tour de France 2021, så var stemningen på Jonas Vingegaards hold, Jumbo-Visma, ikke god.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Torsdag morgen kunne man stå op til en helt ny og længe ventet Netflix-serie – nemlig ”Tour de France: Unchained”, der dækker begivenhederne under Touren i 2022.

Hvor første afsnit fokuserer på de to første af tre etaper i Danmark, kommer seerne til at lære Jonas Vingegaard at kende i andet afsnit.

For 2022 var året, hvor den danske bjergged fra Glyngøre skulle forsøge at forbedre resultatet fra 2021, hvor han blev nummer to efter ærkerivalen Tadej Pogacar.

Og Vingegaards første ord i serien kommer noget bramfrit om stemningen på holdet efter andenpladsen i 2021.

– Jeg synes, stemningen var lidt lort, siger han med et lille, skævt smil.

– Nogle gange er det irriterende, at han er så god, fortsætter danskeren om ærkerivalen, som er mere eksplosiv end Jonas Vingegaard.

– Han har vundet Tour de France to år i træk, og han er den bedste rytter i verden, siger Jonas Vingegaard, mens rivaliseringen mellem danskeren og sloveneren bliver udfoldet for Netflix-seerne.

Jonas Vingegaard måtte flere gange se sig slået af Tadej Pogacar i 2021.
Jonas Vingegaard måtte flere gange se sig slået af Tadej Pogacar i 2021.
 Foto: Afp Photo/AFP/Ritzau Scanpix

Og selv om de fleste danskere nok godt ved, hvordan Tour de France 2022 endte, så var tiden op til stadig omgivet af nervøsitet.

– Så der er selvfølgelig lidt spænding og nervøsitet, men målet er at vinde Tour de France. Om det er med mig eller med Primoz (Roglic, hans holdkammerat, red.) er ligegyldigt, siger Jonas Vingegaard om planen for 2022, der i sidste ende lykkedes med danskeren øverst på podiet.

Første afsnit af serien fokuserer på starten i Danmark, og selv om det ikke bliver nævnt direkte, så kan man tydeligt se, hvor euforiske danskerne var over Tour-starten.

”Tour de France: Unchained” er delt op i otte afsnit og følger begivenhederne under sidste års løb gennem Frankrig.

Sponsoreret indhold