Sy Lee om sin hemmelige sportskæreste: - Det går lidt for langsomt
LÆS OGSÅ: Sy Lee klar til comeback: - Mange har ventet længe på det her
Da realitydarlingen Sy Lee løb ind i pressen i december sidste år, var det en smaskforelsket junglediva, som strålede af lykke.
Den tidligere "Fristet"-stjerne kunne nemlig meddele, at han havde fundet sig en sportsflamme at kysse løs på.
Og godt et halvt år senere ser forelskelsen ud til at vare ved.
Sy Lee kan nemlig over for SE og HØR afsløre, at han stadig er flyvende forelsket.
– Jeg ser stadig den samme, og jeg er meget glad!
Hvem den hemmelige sportsstjerne egentlig er, vil Sy Lee ikke afsløre, og selvom parret i marts havde taget næste skridt i forholdet og aftalt kun at se hinanden, så tyder det på, at radioværten drømmer om mere.
– Jeg kan mærke, at det går lidt for langsomt, siger han og fortsætter:
– Selvom jeg prøver at overbevise mig selv om, at han skal have sin tid.
Sy Lee, der netop har meddelt, at han snart gør tv-comeback, har nemlig planer om det helt store familieliv.
– Jeg drømmer om ægteskab og børn.
Vil Sy Lees nuværende sportsgodte ikke hoppe med på vognen, så har tv-personligheden ikke noget imod at klare den selv.
Allerede i 2016 meddelte han, at drømte om at blive alenefar, mens han i marts kunne fortælle, at han var meget inspireret af den måde, som kendisfrisøren Dennis Knudsen har gjort det på.
– Det første jeg vil prøve, er en rugemor. Og jeg vil gøre nøjagtigt som Dennis Knudsen – jeg vil følge nøjagtig samme opskrift.
Men inden der kommer bleer på programmet, så er Sy Lee travlt optaget med karrieren. Den står nemlig på nye tv-programmer i løbet af året.
– Mange har ventet i rigtig, rigtig mange år på det her, og det sker endelig i år. Det er underligt at lave tv igen, men det føles skønt, fordi jeg får kun meget ros fra produktionslederne, når jeg tv, og de ønsker, at jeg vil lave mere.