Kendte12. juni 2023

Tommy Raabo Fischers kone sætter ord på Tommys pludselige død: - Sorgen er stor og ubegribelig

Tv-kokken og forretningsmandens tidlige død har sendt kollegaer og familien i sorg. Nu har Tommy Raabo Fischers kone, Therese, udtalt sig i et opslag på Facebook
Kokken Tommy Raabo Fischer blev blot 43 år gammel. 
Kokken Tommy Raabo Fischer blev blot 43 år gammel.
 Foto: Privatfoto

I en alt, alt for tidlig alder døde tv-kokken Tommy Raabo Fischer pludseligt i sit hjem torsdagen den 8. juni.

43 år gammel.

Det oplyste familien i en pressemeddelelse og hurtigt strømmede mange kærlige kondolencer ind.

Herunder fra en anden tv-kok og Tommys gode ven, Casper Sobczyk, der havde været i telefonisk kontakt en halv time inden, at Tommy Raabo Fischer gik bort.

Nu har Therese, Tommys kone, sat ord på dødsfaldet på Facebook.

- Det er sandt, hvad I hører og ser; Tommy, mit livs kærlighed og børnenes elskede far er død. Sorgen er stor og ubegribelig, skriver Therese blandt andet i opslaget, hvor hun også takker på familiens vegne for de mange kondolencer.

På opslaget fremgår det også, at mindehøjtideligheden for Tommy Raabo Fischer finder sted lørdag den 17. juni og her er der særligt to ting som Tommys kære skal huske på.

Tv-kokken var i offentligheden kendt som at være smilende, glad og et farverigt menneske, og derfor har familien også frabedt sort påklædning.

I samme ombæring frabedes blomster, da der i stedet er oprettet en indsamling, hvor pengene skal gå til at skabe gode oplevelser for Tommy og Thereses børn de kommende år.

Foruden konen Therese havde Tommy Raabo Fischer også to børn.

Sponsoreret indhold