Anders Hemmingsen afslører: Scorer job på Ekstra Bladet
Hvert ottende år skal der ske ændringer.
Sådan virker mottoet til at være for Anders Hemmingsen, der til 1. august kan se frem til nye udfordringer og en ny hverdag.
Efter otte år hos Danmarks Radio har Anders Hemmingsen de sidste otte år været ansat hos Berlingske Media, men nu stopper han altså og starter nyt job.
Det skriver Ekstra Bladet – som altså er selvsamme medie som nu har ansat den dygtige SoMe-personlighed.
- Jeg møder bare op første arbejdsdag med min telefon i hånden og kaster mig ud i det, siger Anders Hemmingsen til Ekstra Bladet og fortæller, at han glæder sig til at finde ud af om avisens anmelder Thomas Treo findes i virkeligheden.
Med 1.2 millioner følgere på Instagram er det svært ikke at finde en dansker på Instagram, som ikke har hørt om Anders Hemmingsen før.
Det er dog ikke mange dage siden, at den kommende Ekstra Bladet-arbejder var i vælten for at dele videoer af unge mennesker på sin profil som drak sig stangbacardi.
- Jeg har et kæmpe ansvar, jeg er jo et medie i mig selv, ligesom I selv er, så jo, er du sindssyg, jeg tænker meget over, hvad der bliver delt. Og jeg skal ikke udstille nogen og på den måde gøre nogen fortræd, der ikke ønsker at blive offentliggjort, så det er helt sikkert noget, der er i min bibel for, hvad man gør på Instagram, sagde han til SE og HØR under Heartland Festival.
På Ekstra Bladet skal Anders Hemmingsen være med til at gøre avisens SoMe-hold endnu bedre.