Jakob Engel-Schmidt jubler: Skal være far
Julen er lige på trapperne, får Jakob Engel-Schmidt og hans kæreste, den borgerlige feminist, Camilla Søe et af deres livs største gaver. Nemlig deres første barn.
Det afslører den vordende far i et Instagram-opslag, hvor han deler to billeder: et, hvor han holder på den gravide mave samt et scanningsbillede, hvor man får det allerførste glimt af Engel-Schmidt jr.
- Når tilværelsen er smukkest, oplever vi små glimt af lykke, indleder han sit jublende glade opslag, hvor han hylder sin kæreste og livet med hende.
Ja, faktisk kan han med egne ord næsten ikke bede om mere, end at dele tilværelsen med hende. Men der kommer altså et kirsebær på toppen til december, fortæller han også afslører, hvilket køn der lige nu gemmer sig i sin mors mave.
- Camilla og jeg er så heldige at blive forældre til en lille pige. Tænk, at man kan være så heldig, siger han og fortsætter:
- Jeg føler så meget kærlighed, at det næsten ikke er til at rumme, selvom hverken Camilla eller jeg endnu har mødt det lille nye liv, slutter han.
Den kommende mor tilslutter sig jubelkoret.
- Vi er så lykkelige. Det bliver ikke bedre. December bringer den største julegave med sig, og det er en heldig unge med Jakob som far, skriver Camilla i en sms til SE og HØR.
Det er kun et år siden, parret bekræftede deres forhold under en ferie i Grækenland, og nu har kærligheden altså båret frugt.