Kendte14. juni 2023

Christopher når endnu en vild milepæl

Filmen ”A beautiful life” har toppet Netflix-listerne, siden den kom ud, men det er ikke kun filmen folk er vilde med
Christoffer og kæreste Cecilie til premiere på filmen "A Beautiful Life" i Imperial den 30 maj. Filmen har ikke fået mange biografvisninger, da den straks blev tilgængelig på Netflix. Her har den til gengæld ligger nummer et i Danmark lige siden. &
Christoffer og kæreste Cecillie til premiere på filmen "A Beautiful Life" i Imperial den 30 maj. Filmen har ikke fået mange biografvisninger, da den straks blev tilgængelig på Netflix. Her har den til gengæld ligger nummer et i Danmark lige siden.
 Foto: Martin Høien

Det er noget af en hovedrolledebut, som den danske hitmager Christopher har fået på det store lærred.

Filmen ”A beautiful life”, der handler om fiskeren Elliot, der er i besiddelse af et ekstraordinært sangtalent, gik nemlig kort efter sin udgivelse på Netflix helt til tops på streamingtjenestens globale liste over populære film.

En bedrift, som skulle fejres med champagne og familie for en uge siden.

Filmen ligger fortsat nummer et i Danmark hos Netflix, og onsdag kan Christopher så fejre endnu en vild milepæl for filmen.

Musikken fra filmen – numre som Christopher selv har skrevet – er nemlig blev hørt ti millioner gange.

Det afslører Christopher selv på sin Instagram-konto, hvor han på en story takker for de mange afspilninger.

Mest populær er sangen ”Hope This Song Is For You”, der er hørt 2,5 millioner gange. Herefter følger ”A Beautiful Life” og ”Led med to You”.

På samme story fremgår det desuden, at filmen blev vist i hele 17.420.000 timer i sidste uge.

Dermed kan man ikke sætte spørgsmål ved filmens popularitet. Det til trods for at filmen ikke imponerede alle anmelderne på filmens premieredag.

Sponsoreret indhold