Kendte14. juni 2023

Katinka i ærligt interview: – Jeg har brugt de sidste fem år på at tilgive mig selv for at have bollet med rigtig mange mennesker

Den danske sangerinde har været rundt omkring
Katinka har gennem mange år været sammen med en del mænd, noget hun har brugt lang tid på at tilgive sig selv for.
Katinka har gennem mange år været sammen med en del mænd, noget hun har brugt lang tid på at tilgive sig selv for.
 Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Det er en ærlig Katinka Bjerregaard, Ekstra Bladet har inviteret ind i deres podcast "Superlike".

Her fortæller hun om et liv med øl, mænd – mange mænd – og hornmusik.

For inden Katinka fandt sammen med sin nuværende mand, har hun været sammen med en del andre mænd.

Og det har været en lang vej til at finde kærligheden, afslører hun.

– Hver tredje, jeg kyssede med, var jeg sådan: 'Jeg elsker dig'.

Det er til trods for, at hun stort set aldrig datede, men blot nød samværet.

Katinka fortæller også, at der var godt gang i lagnerne gennem sit singleliv, men det har også været hårdt for hende at bearbejde i sit nuværende liv.

– Jeg har brugt de sidste fem år på at tilgive mig selv for at have bollet med rigtig mange mennesker, og at det faktisk er okay.

Katinka er kendt for sange som "2000 Meter I Frit Fald" og "Vi Er Ikke Kønne Nok".

Sponsoreret indhold