Kendte15. juni 2023

The Weeknd vild med Tivoli: - Han satte os på verdenskortet

Verdensstjernen hyggede sig i Tivoli, før han gav koncert i Horsens
The Weeknd har hygget sig i Danmark.
The Weeknd har hygget sig i Danmark.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: The Weeknd hygger sig i Danmark: – Det virker til, at det aldrig er mørkt i København

Det virker til, at The Weeknd er vild med Danmark.

I weekenden lagde den canadiske popstjerne en lang række "stories" op på Instagram med alt fra billeder af Strøget, søerne og Christiansborg.

- Det virker til, at det aldrig er mørkt i København, skrev verdensstjernen til et af billederne.

Onsdag holdt The Weeknd så koncert i et udsolgt Nordstern Arena i Horsens, men timer før den store koncert hyggede stjernen sig igen i den danske hovedstad.

The Weeknd lagde nemlig ikke færre end 11 "stories" op på Instagram med diverse billeder og videoer fra Tivoli.

The Weeknd i Tivoli ved Det Gyldne Tårn. 
The Weeknd i Tivoli ved Det Gyldne Tårn.
 Foto: Instagram

I skrivende stund kan de mange "stories" ses på The Weeknds Instagram, hvor der blandt andet er videoer af flere af forlystelserne i Tivoli.

The Weeknds besøg i Tivoli glæder Torben Plank, der er pressechef i forlystelsesparken.

- Når en verdensstjerne som weekend lægger vejen forbi Tivoli, og han ovenikøbet har en rigtig fed oplevelse, så er det også en form for blåstempling af Tivoli som et sted, hvor man kan hygge sig. Det er også rigtig fedt, at han kom uanmeldt, og som privatperson kunne gå rundt i haven og gå i ét med de øvrige gæster., fortæller Torben Plank til SE og HØR og fortsætter.

- Det er jo lige præcis det, som Tivoli kan. Vi er for alle. Han får sikkert stor opmærksomhed, hvor end han færdes. Men i går har han haft en privat oplevelse. Vi glade for og stolte over, at han satte os på verdenskortet

The Weeknd fik også taget et billede foran Tivoli.
The Weeknd fik også taget et billede foran Tivoli.
 Foto: Instagram

Sponsoreret indhold