Kirsten Lehfeldt i stor sorg: Kommer sig aldrig over savnet

Kirsten Lehfeldt mistede i november sidste år sin mand, Stig Hoffmeyer, efter næsten 50 år sammen.
Han brugte sin sidste tid på hospice, hvor han til sidst åndede ud i en alder af 82 år efter længere tids sygdom.
Parret mødte hinanden i 1975, men blev først gift 45 år efter i 2018. De fik sammen datteren Mille Lehfeldt, som senere fulgte i sine forældres fodspor som skuespillere.
Ved Skuespillernes årlige generalforsamling tidligere på måneden, fortalte Kirsten Lehfeldt til HER&NU, at hun har det godt på trods af omstændighederne.
- Jeg har det godt. Jeg synes, det går, men det er et savn, jeg aldrig kommer over, lød meldingen.
Savnet til sin husbond fylder dog stadig hos den 70-årige skuespillerinde, der samme aften fik overrakt Erling Schrøders Hæderslegat.
Til mediet fortalte hun også, at hun er godt travl med arbejde. Hun har nemlig en svensk tv-serie, en kortfilm og en ny omgang "Minkavlerne" på vej.
Derudover er hun i gang med et nyt projekt sammen med skuespiller-kollegaen Søs Egelind, som hun er ved at skrive en bog sammen med.