Dine penge19. juni 2023

Jordbærsæsonen bliver kort: - Det er rekorddårligt

Den høje varme og manglende regn har konsekvenser for de danske jordbær
Jordbærsæsonen lakker snart mod enden, forudser en dansk avler.
Jordbærsæsonen lakker snart mod enden, forudser en dansk avler.
 Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Sommeren er i fare.

Eller det man ofte forbinder med sommeren er i fare.

For årets jordbærhøst i Danmark ser ud til at lakke mod enden, før den nærmest er begyndt.

Det forudser Ernst Glerup, der ejer Vejborggaard - et jordbærcenter i Gørløse.

Har har i 39 år avlet jordbær og er derfor ikke i tvivl om denne sæson bærhøst.

- Sæsonen tegnede godt i forået. Blomstringen af jorbærene var gode, men da vi nærmest ingen regn havde i april, maj og juni, hvor der sammenlagt faldt 14 milimeter, ser det nu ikke godt ud. Det er rekorddårligt, fortæller Ernst Glerup til SE og HØR.

Det manglende regn har betydet, at Ernst Glerup har måttet vande sine jordbær konstant for at sikre sig, at de blomstrede, og det har betydning for jordbærenes størrelse.

- Jordbærene i år er mindre, end de plejer at være, fordi de mangler vand, og så har vi haft høje temperaturer, som har gjort, at fordampningen har været stor, forklarer jordbæravleren.

På grund af den manglende regn er jordbærsæsonen snart slut, forudser Ernst Glerup.

- Den slutter allerede i midten af juli, hvor den normalt plejer at slutte i august. Den høje varme har gjort, at jordbærene udvikler sig hurtigere.

Hos Salling Group er man ikke nærvøs for jordbærsæsonen.

- Vi har en bred palette af leverandører. Der kan sagtens være nogle avlere, der er mere påvirket end andre, men der skal nok være rigeligt danske jordbør henover sommersæsonen, forsikrer pressechef hos Salling Group Jacob Nielsen.

Heller ikke hos Coop er man bekymret.

- Det er kun de jordbær, der bliver dyrket på friland, hvor man har en lokalproduktion og sælges lokalt i Coops butikker, der er ramt. Størstedelen af de danske jordbær, vi sælger, kommer fra en overdækket produktion, som ikke er ramt af klimaudfordringerne. Derfor forventer vi at have danske jordbær som normalt frem til oktober, fortæller Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos Coop.

Sponsoreret indhold