Matador-Helle: Køber ejendomme på stribe
LÆS OGSÅ: Sidse Babett Knudsen køber sommerresidens for millioner
Helle Thorning-Schmidt kommer ikke til at stå uden tag over hovedet foreløbig. Den 56-årige tidligere statsminister har netop udvidet sin ejendomsportefølje med en 47 kvm ferielejlighed i Allinge på Bornholm.
Lejligheden var sat til salg for 2.650.000 kr. Men Helle Thorning, som efter mange år i toppolitik er blevet en hård og garvet nyser i forhandlinger, fik sælger til at acceptere en prisnedsættelse på 100.000 kr.
Matador-Helle slap derved med at betale 2.550.000 kr. for den attraktive bolig, som trods den beskedne størrelse indeholder både entre, stue med køkken og spiseafdeling, soveværelse med tre sovepladser samt et pænt badeværelse med brus.
Tæt på Folkemødet
Fra den vestvendte og rummelige balkon er der udsigt til Østersøen og Hammerknuden, som er en af Bornholms meste besøgte turistattraktioner.
Det årlige folkemøde i Allinge afholdes en lille gåtur fra Helles lille ferieperle.
Til daglig bor Helle Thorning-Schmidt i en 115 kvm stor havneudsigtslejlighed tæt på Fisketorvet i København. Boligen betalte hun 5.095.000 kr. for i 2020. I forbindelse med handlen sikrede hun sig et nedslag i prisen på 200.000 kr. Sælgeren var i øvrigt veninden; den tidligere ”Løvens hule”-investor Birgit Aaby.
Når Helle besøger sin mand Stephen Kinnock, 53, i den centrale del af London, så bor de i et typisk engelsk rækkehus, som anslås at være mere end 12 mio. kr. værd.
Thornings andet barn Milo, 24, bor på Vesterbro i en lejlighed, som Helle i 2017 betalte 4.750.000 kr. for. I 2020 solgte hun den videre til Milo til foræringsprisen 2,3 mio. kr.
Også glad for Bogø
Bornholm er ikke den eneste ø, som Helle Thorning-Schmidt er vild med.
Sammen med et hold venner ejer hun en tredjedel af et 243 kvm stort landsted på Bogø mellem Falster, Møn og Sjælland. Gården, som ligger på en næsten 2.400 kvm stor grund, købte de i 2005 for 1.450.000 kr.
Ferieperlen på Bornholm overtages af den tidligere statsminister 1. juli.