Dine penge21. juni 2023

Sommerrejse-priser banket i bund: - Det er fuldstændig crazy

Priserne på afbudsrejser sydpå er så lave, at Travelmarket.dk-direktør Ole Stouby kalder det en uhørt situation
Lige nu kan du rejse sydpå meget, meget, meget billigt.
Lige nu kan du rejse sydpå meget, meget, meget billigt.
 Foto: Enrique Calvo/Reuters/Ritzau Scanpix

Hvordan lyder afbudsrejser til under 2000 kroner til både Spanien, Grækenland, Tyrkiet, Kroatien, Albanien og Bulgarien i dine ører?

Og det skal lige siges, at prisen er inkluderet fly og hotel i otte dage.

I skrivende stund er det nemlig muligt at komme meget billigt sydpå i uge 26, som er den første uge af skolernes sommerferie.

Prissammenligningssiden Travelmarket.dk har lavet et pristjek, der sammenligner alle afbudsrejser på markedet.

Og det viser sig, at der altså er et hav af afbudsrejser til under 2000 kroner til blandt andet Spanien, Grækenland og Tyrkiet.

SE og HØR har talt med Travelmarket.dk-direktør Ole Stouby, der aldrig har oplevet, at der er tale om så billige priser til så mange lande.

- Det er fuldstændig crazy. På det her tidspunkt plejer priserne at være mindst det dobbelte af, hvad vi ser lige nu. Så man har mulighed for at komme sydpå til nærmest ingen penge, fortæller Ole Stouby.

- Hvorfor er priserne så lave i øjeblikket?

- Det er fordi, at vi har så godt vejr i Danmark. Så tænker folk ikke på at bestille ferier. Men det kan være, at priserne ændrer sig, hvis vejret også ændrer sig herhjemme.

- Men lige nu vil jeg klart anbefale, at man booker en rejse og kommer afsted sydpå, lyder de afsluttende ord fra Ole Stouby.

De lave priser gælder afgange fra både København, Billund og Aalborg. Nedenunder kan du se nogle eksempler fra Travelmarket.dk på rejser til under 2000 kroner med både fly og hotel i otte dage.

Afbudsrejser sydpå

København:

Lørdag 24. juni - på Marmaris i Tyrkiet i 4-stjernet lejlighed - kr. 1.393,-

Lørdag 24. juni - på Kreta i Grækenland i 3-stjernet lejlighed - kr. 1.624,-

Lørdag 24. juni - i Markaska i Kroatien i 2-stjernet lejlighed - kr. 1.906,-

Billund:

Mandag 26. juni - på Parga i Grækenland i 2-stjernet lejlighed - kr. 1.498,-

Tirsdag 27. juni - i Ronda i Spanien på 2-stjernet hotel - kr. 1.603,-

Lørdag 24. juni - på Kreta i Grækenland i 3-stjernet lejlighed - kr. 1.624,-

Aalborg:

Lørdag 24. juni - på Kreta i Grækenland på 3-stjernet hotel - kr. 1.568,-

Mandag 26. juni - på Alanya i Tyrkiet i 3-stjernet lejlighed - kr. 1.594,-

Søndag 25. juni - på Rhodos i Grækenland på uspecificeret hotel - kr. 1.799,-

Sponsoreret indhold