Løj om kræftsygdom: K-pop-stjernen Choi Sung-Bong er død
K-pop-stjernen Choi Sung-Bong er død.
Den sydkoreanske sanger har tilsyneladende taget sit eget liv, efter han blev taget i et vildt svindelnummer, hvor han fakede en kræftdiagnose.
Det skriver The Korea Times.
Ifølge mediet blev Choi Sung-Bong fundet død i sit hjem i Seoul tirsdag klokken 09.41 lokal tid.
Myndighederne betragter dødsfaldet som et selvmord, og sangeren delte da også et afskedsbrev på YouTube dagen før sin død.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
I afskedsbrevet undskyldte han til alle dem, som han snød i sit svindelnummer.
Et svindelnummer, der - ifølge Hollywood Reporter - startede tilbage i 2021, hvor Choi Sung-Bong løj om at have flere former for kræft og startede en indsamling for at få hjælp til hans behandlinger.
Choi Sung-Bong blev kendt, da han deltog i tv-programmet "Korea's Got Talent" tilbage i 2011, hvor han efterlod både dommer og tilskuere med tårer i øjnene.
Hans optråden gik viralt og fik svimlende 21 millioner visninger på YouTube, ligesom store stjerner såsom Justin Bieber var ude og rose ham.
Læs mere om K-pop-stjernens optræden i tv-programmet her.