Krimi22. juni 2023

2-årig dræber gravid mor: Billeder offentliggjort

31-årige Laura ringede 911 og fortalte, at hun var blevet skudt i ryggen af sin toårige søn
Gravide Laura mistede livet på frygtelig vis
Gravide Laura mistede livet på frygtelig vis
 Foto: Facebook

Det gik helt galt, da en toårig dreng fra Ohio legede med en pistol, som han angiveligt havde fundet i sine forældres sengebord.

Den lille dreng affyrede til al rædsel ved en fejl våbnet og dræbte sin mor, der var gravid i 8. måned.

Alarmcentralen blev fredag klokken 13.15 ringet op af den 31-årige kvinde. Hun fortalte, at hun var blevet skudt i ryggen af sin toårige søn i deres hjem i Norwalk.

Det skriver People.

Få sekunder senere modtog de endnu et opkald fra Lauras 28-årige mand, der var på arbjede.

Hans kone havde råbt "noget med min søn" og bedt ham ringe 911.

Da politiet ankom fandt de den 31-årige kvinde i soveværelset med sønnen. Den semiautomatiske pistol var ladt.

Politiet fortæller, at Laura var ved bevidsthed og fortalte dem, hvad der var sket.

Den unge kvinde blev hastet til hospitalet, hvor der blev foretaget et akut kejsersnit. Men Lauras ufødte barn stod ikke til at redde og moren blev tre timer senere erklæret død.

Politiet skriver i en pressemeddelelse, at våbnet normalt lå i sengebordet i parrets soveværelse.

Normalt var værelset aflåst, alligevel var sønnen altså kommet ind i værelset og begyndte at lege med pistolen, mens hun ordnede vasketøj.

Politiet fandt to skydevåben mere i huset.

- Hvis du ikke har hørt det, mistede Laura og vores ufødte søn Talisen fredag livet. Der er ingen ord til at beskrive den smerte, jeg føler. Hun var, er og vil altid være mit livs kærlighed, skrev Lauras mand på Facebook.

Den toårige dreng er hos sin far. Der er ikke rejst nogle sigtelser i sagen. Men der er startet en efterforskningen af, hvordan det lykkedes drengen at trykke på aftrækkeren.

I hendes nekrolog blev Laura beskrevet som en kvinde, der godt kunne lide at gå i kirke og bruge tid med sin familie. Hun var en passioneret læsehest og elskede særligt Harry Potter og brætspil.

Sponsoreret indhold