Reality22. juni 2023

Elvira Pitzner i tvivl: - Jeg står ved en skillevej

I flere år har Elvira Pitzner boet i Dubai, men nu står diamantdatteren med egne ord ved en skillevej, hvor hun skal finde ud af, hvad hun virkelig vil
Elvira Pitzner
Fremtiden kan byde på lidt af hvert for Elvira Pitzner.
 Foto: Lars H. Laursen

Siden sommeren 2020 har Elvira Pitzner primært boet i Dubai langt væk fra familie og venner i lille, trygge Danmark.

Diamantdatterens boligsituation har været debatteret vidt og bredt på de sociale medier, og da Elvira forleden svarede på spørgsmål fra sine Instagram-følgere, var det igen et emne.

Her blev den mellemste Pitzner-datter spurgt, om hun stadig bor i Dubai. Hun svarede, at hun stadig har bopæl der og har planer om at rejse tilbage, når det bliver lidt koldere i ørkenstaten.

- Men jeg stiler klart efter at bo i Europa og UAE (forenede arabiske emirater red.) og at kunne skifte 50/50, tilføjer Elvira.

Årsagen til den skiftende bopæl ligger blandt andet i, at frøken Pitzner er i gang med at finde ud af, hvad hun vil med sit liv.

- Jeg føler, at jeg står ved en skillevej i mit liv. Jeg vil gerne prøve nye, spændende ting af og fortsat udvikle mig selv, skriver hun og uddyber:

- Jeg vil gerne lave noget, der virkelig får mig til at føle mig i live. Finde mit formål og mening i livet.

Tv-stjernen kommer også ind på, at hun er i tvivl om, hvor hun vil bo henne i fremtiden.

- Det er en underlig følelse ikke helt at vide præcis, hvor man gerne vil bo henne, og hvad man burde satse på at leve mere af eller starte på, forklarer hun.

Sponsoreret indhold