Camille Jones' sidste farvel: Godt kæmpet, mor

Sangerinden Camille Jones er i sorg for tiden, efter at hun for nylig mistede sin mor.
Det skriver hun på Instagram, hvor der er lagt et billede op af hende og mor Bodil på hendes profil.
– I morgen (i dag, red.) siger jeg et sidste farvel til dette vidunderlige menneske. Godt kæmpet mor og godt kommet igen på livet. Jeg er stolt af dig! Savner dig.
– Hils The guys in the sky, slutter sangerinden af.
Ifølge dødsannoncen, der er indrykket i Uge-Bladet Skanderborg, døde Bodil den 12. juni. Hun blev 77 år.
– Vores kære mor, bedstemor, søster og moster er pludseligt taget fra os. Elsket og savnet, står der i annoncen.
Instagram-opslaget er allerede blevet bestormet med venner, der kondolerer og sender tanker sangerens vej.
- Åhhhhhh. Bodil, skriver tv-værten Cecilie Beck blandt andet efterfulgt af flere hjerter.
Camille Jones er datter af danske Bodil og den amerikanske jazzmusiker Ed Jones, der døde i 2020.