Jimmi Bredahls ekskone hjalp med boksekarrieren: – Hun passede og plejede mig

Han slog allerede sit navn fast i starten af 20'erne, da han skrev under på en professionel kontrakt med Mogens Palle.
Efterfølgende opnåede Jimmi Bredahl store resultater i løbet af boksekarrieren.
Han vandt blandt andet både en EM-titel og to VM-titler undervejs, ligesom han nåede at stå ansigt til ansigt med ingen ringere end bokselegenden Oscar De La Hoya.
På hjemmefronten gik det også rigtig godt.
Han fandt tidlig kærligheden i Rita Hansen, som han både giftede sig med og fik tre børn.
Og netop konen, nu ekskonen, Rita, spillede en stor rolle i Jimmi Bredahls succes.
Hun var hans støtte og hjalp ham, da boksekarrieren var på vej hjem, og ligeledes, da den var på sit højeste.
– Min ekskone var indforstået med, at sådan var det bare. Hun passede og plejede mig, når jeg trænede op. Hun sørgede for alt. Jeg passede og plejede også hende. Vi var gode for hinanden, fortæller han i SE og HØR-podcasten "Af Banen".
De to blev senere blevet skilt, men de to har stadig et godt forhold den dag i dag, hvor de også stadig ser hinanden.
– Skilsmissen skyldtes, at vi var vokset fra hinanden. Jeg ville til højre. Hun ville til venstre. Vi havde kendt hinanden som unge og blev hurtigt forældre, efter vi mødte hinanden, siger han og uddyber:
– Vi har tre dejlige børn sammen, og Rita er stadig en god veninde. Det er hun også til min hustru. Vi kan heldigvis være i samme rum, og det er noget af det fedeste.
Sammen har de børnene Dion, Katja og Loui.
I dag driver Jimmi Bredahl sin egen bokseklub i Holbæk, hvor han træner både unge og gamle.
Lyt til hele podcasten med Jimmi Bredahl herunder: