Krimi23. juni 2023

Peter Madsen i retten: Vil gifte sig med 22-årig

Peter Madsen erkender at have sendt breve ud i fængslet, men fortæller at han har planer om giftemål
Peter Madsen blev i 2018 dømt for mishandling og drabet på Kim Wall.
Peter Madsen, ingeniør, raket- og ubådsbygger, blev i 2018 dømt for mishandling og drab af journalisten Kim Wall.
 Foto: Scanpix Denmark

Peter Madsen har store planer om at gifte sig med en 22-årig kvinde. Det er selv samme kvinde som han sidder i retten tiltalt for at have sneget tre ulovlige breve ud til.

Det skriver Ekstra Bladet, der er til stede i Retten i Nykøbing Falster.

I januar 2022 vedtog Folketinget en lov, som betød, at livstidsdømte og forvaringsdømte ikke må få besøg af eller udveksle breve med personer, som de ikke kendte før varetægtsfængslingen, i de første ti år af deres afsoning.

Ifølge Ekstra Bladet, som har set anklageskriftet, drejer sagen sig om ikke under fire breve, der blev sendt fra september 2022 til december 2022.

Peter Madsen erkender de faktiske forhold, men nægter sig skyldig.

Den livstidsdømte morder og hans advokat mener, at loven er i strid med menneskerettighederne, siger Tobias Stadarfeld til Ekstra Bladet.

I retten fortæller den tidligere ubådsbygger, at han lærte den unge kvinde at kende i 2018, da hun sendte et brev til ham.

- Jeg ville meget gerne, at vi blev gift. Hvis man ønsker at have kontakt til nogen (som livstidsdømt, red.), så kræver det, at de bliver nærtstående, forklarede Peter Madsen i retten i følge Ekstra Bladet.

Den anden, som Peter Madsen også er tiltalt for at have sendt et ulovligt brev til, er en kvinde som var fængselsbetjent i Vestre Fængsel, da han blev anholdt, og kørte ham til Dommervagten.t.

Det er uvist, om retten forventer at kunne afsige dom fredag.

Det er ikke første gang, at Peter Madsen sidder på anklagebænken, efter at han fik sin livstidsdom.

I 2021 idømte Retten i Glostrup ham fængsel i et år og ni måneder for et flugtforsøg fra fængslet året før. Han afsoner i Storstrøm Fængsel på Falster.

Sponsoreret indhold