Kendte24. juni 2023 (opd. 24. juni 2023)

Den danske skuespiller Troels II Munk er død af kræft

Spillede roller i flere store film og tv-serier
Troels II Munk havde også store roller på teateret. For eksempel her hvor han med otte dages varsel overtog Henning Moritzens rolle som Niels Bohr i stykket "København" på Betty Nansen Teatret, da Moritzen brækkede benet.

 Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix

En Danmarks mest brugte skuespillere Troels II Munk er død. Han blev kendt fra en perlerække af roller i alt fra "Forbrydelsen" til "Taxa" og "En by i provinsen".

Dødsfaldet bekræfter hans kone gennem næsten 40 år, Pia Rosenbaum, i et opslag på Facebook.

- Min livskammerat, min mand, igennem 50 år, er død.

- Hans motto var: "Han nåede frem - til sin død - i live", lyder det videre fra enken.

Ifølge Ekstra Bladet døde Troels II Munk natten til lørdag. Han blev 78 år gammel og døde af en tilbagevendende kræft.

- Han fik lov at dø i fred og ro uden det store drama.

- Kroppen gav op, og han sov stille ind, forklarer enken til avisen.

Her ses Troels II Munk sammen med sin kone og skuespiller Pia Rosenbaum i 2019.
Her ses Troels II Munk sammen med sin kone og skuespiller Pia Rosenbaum i 2019.
 Foto: Birger Storm

Troels II Munk bisættes ifølge opslaget på Facebook fra Hellig Kors Kirke næste lørdag.

Sponsoreret indhold