L.O.C: Festede med vennerne i Nibe
LÆS OGSÅ: Totalt udsolgt: Der er gang i den på Nibe Festival
Den 43-årige rapper skød for alvor gang i festen på Nibe Festival på hovedscenen.
Her startede han ud med at forkæle festivalgæsterne med et af sine nye numre Milkshake.
– Jeg kommet her for at drikke Milkshake og bolle damer, og jeg er snart færdig med min milkshake, rappede L.O.C i bagende sol fra scenen, hvor han var i sit karakteristiske sorte tøj og hvide handsker.
Det var til stor jubel fra publikum, der fyldte godt op foran stor scene i Skalskoven.
– Hvordan har i det? I ser så friske ud er I lige kommet? Er der nogle singlekvinder tilstede, spurgte han inden han rappede Noget dumt.
Men det blev først for alvor vildt, da han tog publikum med tyve år tilbage, hvor hans karriere for alvor tog fart.
Her fik han selskab af sine gamle venner Marwan og USO på scenen.
Publikum stod ikke længere stille, da de sang deres kæmpe hit Momentet.
– Vi går ikke hjem i nat, sang de århusianske venner.
SE og HØR stødte på Liam og USO inden koncerten. Og de har sammen en travl sommer.
– Vi er lidt over det hele, sagde Liam.
Festivalen er totalt udsolgt. Det betyder, at 15.000 gæster de næste fire dage vil hygge sig i skalskoven i Nibe.
I dag kan gæsterne blandt andet nyde svenske Zara Larsson og Lukas Graham. De kommende dage vil Benjamin Hav & Familien, The Minds of 99, Lars Lilholt Band, Hugorm, Malte Ebert, Tobias Rahim, Hans Philip, Nik & Jay, Danser med Piger og mange andre underholde.