"Fede forhold"-par skal skilles
Så gik den ikke længere for Simone og Lasse Vindahl.
Parret, der blev kendt i DR-programmet "Fede forhold", hvor de kæmpede for både et vægttab og et bedre parforhold, er gået fra hinanden.
Det oplyser de i et opslag på deres fælles Instagram.
- Kære alle. Vi danner ikke længere par, og derfor lukker vi denne profil om 48 timer, skriver det nu tidligere par og henviser til, at man fremover kan følge deres liv på hver deres respektive profiler.
29-årige Simone og 33-årige Lasse Vindahl nåede at danne par i 12 år.
De medvirkede i "Fede forhold" tilbage i 2021, hvor hun tabte mere end 20 kilo, mens han smed hele 46 kilo.
Simon Vindahl fortæller til Ekstra Bladet, at bruddet skyldes, at gnisten simpelthen bare er forsvundet mellem dem.
Det er ikke, fordi der er sket noget, siger hun til avisen og fortsætter:
- Der er heller ikke nogen, der har været ude at "lave" noget. Jeg tror bare, vi fik øje på hinanden og tænkte, at vi nok ikke er glade sammen.
Simon Vindahl understreger, at hun og Lasse stadig er gode venner, og at det da også stadig er planen, at de skal holde sommerferie sammen med børnene trods bruddet.