Nyheder30. juni 2023 (opd. 5. september 2024)

Efter flystyrt: Nu får træningsfly fra Forsvaret flyveforbud

Torsdag styrtede et træningsfly fra forsvaret ned nær Herrup. To mennesker kom til skade. Nu får samme træningsfly flyforbud
Flyhavarikommissionen skal undersøge et havari med et af Forsvarets fly torsdag. To kom til skade.
Flyhavarikommissionen skal undersøge et havari med et af Forsvarets fly torsdag. To kom til skade.
 Foto: Presse-fotos

Forsvarets T-17 fly fik torsdag eftermiddag flyveforbud efter et træningsfly af den type havarerede i nærheden af Holstebro.

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse.

Et flyveforbud er normal procedure, indtil det er undersøgt, om der er en generel fejl, lyder det i pressemeddelelsen.

En instruktør og flyveelev kom til skade i havariet torsdag. De pårørende er underrettet.

Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor slemt de to involverede er kommet til skade.

Flyhavarikommissionen skal undersøge ulykken, og Forsvaret ønsker ikke at kommentere yderligere, imens den undersøgelse er i gang.

Opdateres ...

Sponsoreret indhold