Aneke Rune afslører inden Wimbledon-start: Er flyttet sammen med Holger Rune

Tirsdag klokken 12.00 tager Holger Rune hul på Wimbledon, når han i sin første kamp møder engelske George Loffhagen.
Her er Rune storfavorit og meget skal da også gå galt, hvis han ikke avancere til næste runde.
Det er knap en måned siden, at Holger Rune tabte i French Open kvartfinalen til Casper Ruud.
Efterfølgende fortalte Aneke Rune, at hun kunne mærke på sin søn, at noget var galt til turneringen i Paris.
Medieopmærksomheden var blevet så stor, at Holger Rune blev forstyrret for meget og for at dette ikke skal gentage sig til Wimbledon, har de valgt at ændre deres setup.
Det fortæller mor Aneke til BT, hvor hun afslører, at de ikke bor på hotel, men derimod er flyttet i to forskellige huse.
Her er mor og søn flyttet sammen for sig selv.
- Vi har installeret os anderledes her ved Wimbledon. Vi bor ikke på hotel, så vi har i stedet lejet to huse. Teamet har et hus for sig, og så har Holger og jeg et for os. Det er i gåafstand til tennisanlægget, og så er det bare lidt mere hjemligt og hyggeligt for ham, siger Aneke Rune til BT.
Hvorvidt taktikken med at bytte hotel ud med hus med mor har hjulpet på tennisbanen må de kommende dage vise.
Inden turneringsstarten mener Aneke Rune dog allerede at kunne mærke, at det nye setup har givet mere ro hos Holger for nu.
20-årige Holger Rune var kun to sejre fra at få den perfekte optakt til Wimbledon, da han i slutningen af juni spillede Queens Club, hvor han måtte se sig slået i semifinalen af australske Alex de Minaur.