Nyheder6. juli 2023

Streaminggiganten Viaplay annoncerer massefyringer: 40-50 mennesker skal fyres

Næsten halvdelen af firmaets ansatte skal fyres efter en ny direktørs plan for at rette op på økonomien
Preben Elkjær og Michael Laudrup er nogle af de personer, der arbejder for Viaplay Group. Nu skal firmaet halvere deres ansatte. 
Preben Elkjær og Michael Laudrup er nogle af de personer, der arbejder for Viaplay Group. Nu skal firmaet halvere deres ansatte.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

For et par dage siden fik de ansatte ved Viaplay Group Danmark en dårlig nyhed. Firmaet skal have rettet op på deres økonomi, og det betyder, mellem 40 og 50 ansatte skal fyres.

Det skriver Mediawatch.

Lige nu arbejder omkring 110-120 mennesker i firmaet, men snart bliver de næsten halveret.

I en intern mail fra 3. juli, som mediet er i besiddelse af, fremgår det, at koncernens nyligt tiltrådte direktør Jørgen Madsen Lindemann skriver, der skal gennemføres en omstrukturering, hvor han dog ikke nævner, det vil betyde fyringer.

Men for et par dage siden kom en ny udmelding, hvor det kom frem, at de står over for en stor nedskæringsrunde, der ville blive gennemført onsdag og torsdag.

Mediet har siden onsdag morgen forsøgt at få en kommentar fra Viaplay Group – dog uden held.

Også de svenske og hollandske afdelinger kommer til at skulle fyre ansatte.

Sponsoreret indhold