Se det søde foto: Bent Flink er blevet far for tredje gang
Garvede ”De unge mødre”-fans kan stensikkert huske Bent Flink, der i 2013 for første gang tonede frem på Kanal 4 sammen med sin nu ekskæreste, Natascha Linea Kaup Jensen, og parrets fælles datter Lia.
Sidenhen har Bent også fået datteren Xenia med sin tidligere forlovede. Og nu har han og hustruen Tanja Flink Petersen budt deres første fælles barn, en lille søn, velkommen i familien:
- Lauritz 2023, lyder teksten til et Instagram-opslag, hvor Bent Flink deler et par billeder af både hustruen og det lille vidunder.
Det er ikke kun hjemme hos Bent og Tanja, at den står på ren babylykke.
Også Natascha Linea kunne for ganske nylig byde tvillingerne Nadia og Elias velkommen til verden.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Bent Flink, der på nuværende tidspunkt endnu ikke er vendt retur.