Mette Reissmann: Stolt af folket

Når man arbejder på TV3, er succeskriteriet, hvor mange 100.000'er seere, man kan hente hjem.
I lokalpolitik er det nogle helt andre små tal, man går efter.
Det gjorde kommunalvalgsaftenen til en dobbeltsucces for Mette Reissmann.
Hendes "Luksusfælden" blev set af 411.000 mennesker, som må siges at være imponerende flot en aften, hvor der stod DR- og TV2-lokalvalg på hele sendefladen.
Samtidig hentede Mette også nok stemmer til at blive valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation. Og det er hun naturligvis stolt af.
- Jeg har svært ved at sige, hvad jeg er mest stolt af. Mine 872 personlige stemmer til kommunalvalget, eller at vi samme aften med 411.000 satte seerrekord for "Luksusfælden", fortæller en glad Mette Reissmann til tjekTV.dk (link fjernet).