Kendte11. juli 2023

Opgraderer garderoben: Travis Barker og baby-Kravis har matchende tøj

Den 44-årige Kourtney Kardashian og hendes tre år ældre musikergemal skal have deres første fælles barn
Kourtney Kardashian and Travis Barker pose on the red carpet at the 64th Annual Grammy Awards at the MGM Grand Garden Arena in Las Vegas, Nevada, U.S., April 3, 2022. REUTERS/Maria Alejandra Cardona
Travis Barker har besluttet, at han og sønnen skal gå ens klædt.
 Foto: Maria Alejandra Cardona/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter flere års forsøg på at nå babydrømmen, som fuldender deres sammenbragte familie, kunne Kourteny Kardashian i midten af juni afsløre, at hun og Blink-182-trommeslageren skulle være forældre.

Den lykkelige nyhed delte den ældste Kardashians-søster således med hele verden, da hun til en koncert med netop gemalens band hold et papskilt i vejret og således breakede de lykkelige omstændigheder.

Ikke længe efter afslørede det celebre par kønnet på deres kommende vidunder, da hr. Barker med både trommehvirvel og sin Kardashian-hustru på skødet tryllede blå konfetti frem foran de inviterede gæster.

Og der er da heller ikke noget at sige til, at de vordende forældre glæder sig til at byde lille baby-Kravis velkommen i familien.

Far Travis er i hvert fald klar med matchende tøj til sig selv og lille sønnike, afslører et foto, som den garvede musiker har delt med sine mere end 8,2 millioner følgere på Instagram.

Den ældste Kardashian-søster har i forvejen Mason, Penelope og Reign med ekskæresten Scott Disick, mens Travis er far til Landon og Alabama.

Sponsoreret indhold