Nu er det afgjort: Kevin Costner skal betale mere end det dobbelte
LÆS OGSÅ: Kevin Costners kone forlanger kassen for at flytte
Det kom som et chok, da Christine Baumgartner valgte at forlade Kevin Costner efter 18 års ægteskab.
Men Kevin Costners store succes i Hollywood var simpelthen mere end, hvad ægteskabet og familielivet kunne klare.
Efterfølgende har der udspillet sig en grim skilsmisse, hvor eksparret har haft mere end svært ved at blive enige om, hvor meget skuespilleren skal betale i børnebidrag.
Men nu er det sidste punktum blevet sat, og Kevin Costner er blevet beordret til at betale mere end det dobbelte, end hvad han selv mener er rimeligt.
Det fremgår ifølge Page Six af retsdokumenter, som Fox News har fået fingrene i.
Skuespilleren skal nemlig af med 129.755 dollars hver måned i børnebidrag. Det er lige knap 900.000 danske kroner.
De udgifter skal dække udgifter for eksparrets fælles børn, Cayden Wyatt på 16, Hayes Logan på 14 og Grace Avery på 13.
Derudover skal parret hver især betale halvdelen af deres børn udgifter i forhold til sundhed, sport og andre fritidsaktiviteter.
Selv mener 68-årige Kevin Costner, at et fornuftigt beløb vil være omkring de 51.000 dollars om månenden, hvilket er det, han hidtil har betalt.
49-årige Christine Baumgartner har krævet 250.000 dollars, svarende til 1,7 millioner kroner. Men det beløb kommer hun altså ikke i nærheden af.
Kevin Costner og Christine Baumgartner fandt sammen tilbage i 1998, og seks år efter i 2004 sagde parret ja til hinanden på en ranch i Aspen, Colorado.