Se billederne: Prinsesse Charlotte stjal showet under Wimbledon-finalen

Selvfølgelig løb 20-årige Carlos Alcaraz med opmærksomheden, da han vandt i en meget spændende Wimbledon-finale over Novak Djokovic, men blandt tilskuerne sad en ung dame, der i den grad stjal showet undervejs i kampen.
Prinsesse Charlotte var for allerførste gang med på tilskuerrækkerne, og ligesom os andre havde hun svært ved at holde følelserne tilbage under det dramatiske opgør.
Iført en lyserød solbrille var hun placeret mellem sin mor prinsessen af Wales, Kate, og sin storebror George.

Inden kampen kunne prinsessen af Wales ifølge Daily Mail fortælle, at hendes tre børn Charlotte, George og Louis har fulgt flittigt med.
- Charlotte, du har fået styr på scoringen. Louis var meget ked af, at han ikke kom i dag, afslørede prinsessen af Wales.

At tyde ud fra grimasserne undervejs var det da også tydeligt, at de to kongelige børn vidste, hvad der foregik på banen. Her var armene i vejret, når der skulle jubles og skuffende blikke, når tingene ikke gik som planlagt.

Prins George var første gang til stede under Wimbledon sidste år.
De kongelige var ikke de eneste kendte ansigter, der var til stede under Wimbledon-finalen.
Se alle billederne fra finalen i galleriet herunder.