Jonas Vingegaard raser efter hændelser: Opfør jer anstændigt!
LÆS OGSÅ: Styrtede og udgik på grund af tilskuer: Nu sviner han ham til
Ikke en. Ikke to. Men hele tre gange er en eller flere ryttere endt i asfalten under dette års Tour de France efter kollision med tilskuere.
Seneste på søndagens etape, hvor en tilskuer synes, det var en god idé at tage en selfie med Tour-feltet i baggrunden. Det resulterede i, at flere ryttere styrtede.
Tidligere i løbet måtte Steff Cras udgå og transporteres til hospitalet i en ambulance efter sammenstød med en tilskuer.
'Du har ingen respekt for rytterne. Jeg håber, du føler dig skyldig! Jeg blev nødt til at forlade Tour de France på grund af dig,' skrev han efterfølgende på Twitter med henvisning til den tilskuer, der kostede ham fortsat deltagelse i løbet.
Nu reagerer flere andre af Tour-stjernerne også på de kedelige hændelser med tilskuere. Heriblandt Jonas Vingegaard, der er træt af, at tilskuerne har fået så stor indlydelse på løbet.
– Jeg vil sige, at folk bare skal opføre sig anstændigt i vejkanten. Lad være med at stå på vejen, og lad være med at slå rytterne, siger han ifølge TV 2 Sport.
– Mød op og se løbet. Man behøver ikke stå på vejen eller hælde øl på os. Man skal bare have det sjovt og se løbet i stedet for at gøre sådan nogle dumme ting.
Jonas Vingegaard kørte i mål på 15. etape sammen med konkurrenten Tadej Pogacar.
Dermed fører danskeren fortsat løbet med ti sekunder ned til sloveneren.
Du kan se situationen med styrtet fra søndagens etape i klippet herunder: