Nyheder18. juli 2023
Flere strande lukket: Kvaliteten er for dårlig
Badeforbud indført på tre strande ved Næstved
Tre strande i Næstved Kommune er lukket.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau ScanpixUdvalget af strande er blevet væsentligt mindre, hvis man bor i Næstved og omegn.
Næstved Kommune fraråder nemlig badning ved tre af seks strande.
Det skriver TV 2 ØST.
Badevandet er blevet kontrolleret og desværre for de trofaste badegæster, så viser prøvesvar fra undersøgelsen af Bjørnebæk Strand, Klinteby/Strandgård Strand og Dragsbjerg Strand, at badevandskvaliteten er dårlig, og derfor har man indført et badeforbud.
Det er angiveligt store regnskyl, der har været skyld i vandets tilstand på de tre strande.
Prøvesvaret kom 13. juli, hvor lukningen også trådte i kraft.
Det er dog stadig tilladt at bade ved Præstø Fjord, Enø Strand og ved Vesterhave Strand.