Kendte19. juli 2023 (opd. 19. juli 2023)

Cecilie Hothers selskab er økonomisk i knæ: Kan ende med 0 kroner

Selvom tv-værten på papiret har udsigt til penge efter en netop afsluttet retssag, risikerer hun nu ingenting at få
Pengene skal angiveligt gå til at betale dyre advokattimer. 
Pengene skal angiveligt gå til at betale dyre advokattimer.
 Foto: Lars H. Laursen

Kender du mere til sagen? Så hører vi gerne fra dig. Skriv en fortrolig mail til journalisten på saad@sh.dk

LÆS OGSÅ: Cecilie ville have dagpenge - solgt millionfirma for en slik

Da landsretten 2. maj i år endelig afgjorde sagen mellem Cecilie Hother og hendes tidligere samarbejdspartner Rie LeClaire, fik tv-værten på papiret udsigt til en kontant betaling.

Landsretten besluttede nemlig, at Rie LeClaire skal efterbetale 1,8 millioner kroner plus renter til hendes og Cecilies fælles selskab, CeriX Holdning. Og da Cecilie ejer 30 procent af firmaet, skal hun have 30 procent af beløbet.

Det handler striden om

I 2016 går Cecilie Hother og Riemaree Nataschia Leclaire Rosenblum (tidligere Rie Jensen, red.) sammen om firmaet CeriX Holding ApS, der driver flere kosmetiske klinikker.

Ideen er at tilbyde kosmetiske behandlinger, som Rie er specialist i at lave. Det bliver hendes arbejde i firmaet, mens Cecilie Hothers bidrag som landskendt tv-vært er at få god presseomtale og finde attraktive kunder via sit store netværk.

Prisen for at få Cecilie Hother med i firmaet er, at hun skal have 30 procent af anparterne. De resterende 70 procent, der giver bestemmende indflydelse i firmaet, ejer Rie,

Efter kort tid går samarbejdet mellem Cecilie og Rie dog helt i stykker. Rie mener, at Cecilie laver alt for lidt. Omvendt mener Cecilie, at hun laver præcis det, hun har lovet.

Adskillige forsøg på at blive enige mislykkes. 21. december 2017 overdrages alle anparterne og rettigheder i de to datterselskaber, som reelt står for behandlingerne, til Ries firma, Rie Holding ApS. Det besluttes på en generalforsamling, hvor Rie har flertallet af stemmerne.

Prisen for de to selskaber og alle rettigheder er 2.887.033 kroner. 30 procent af beløbet - lidt over 866.000 kroner - udbetales ifølgeRie direkte til Cecilie Hother.

Herefter er CeriX Holding ApS reelt tømt for aktiver og har ingen aktiviteter udover de efterfølgende retssager.

Cecilie Hother mener, at salget er sket ulovligt og til en alt for lav pris. 16. marts 2018 anlægger Cecilie Hother derfor retssagen.

2. maj 2023 beslutter landsretten, at salget er lovligt, men at prisen var for lav. Derfor skal der betales yderligere 1.862.967 kroner plus renter for aktiverne. Pengene skal betales til CeriX Holding ApS og ikke til Cecilie Hother, som hun havde krævet.

I dommen kalder landsretten det i øvrigt for “sagligt begrundet at bringe samarbejdet til ophør og overdrage anparterne i driftsselskaberne.”

Det var derfor en meget lettet Cecilie Hother, der på Instagram kunne fortælle sine over 87.000 følgere, at sagen efter hendes opfattelse nu er vundet.

Pengene er i stedet gået til at betale dyre advokattimer.

Rie LeClaire

Pengene falder da også på et særdeles tørt sted, afslører det seneste regnskab fra Hothers selskab, CMHS Holding ApS.

Egenkapitalen er i dag på minus 499.487 kroner. Ifølge regnskabet fra 6. juli så regner Hother dog med, at det kan overleve, fordi der er penge på vej fra retssagen.

Rie LeClaire afviser i dag, at der er så meget som en krone til Cecilie Hother. Pengene er brugt på advokater til at forsvare sig imod de sager, Cecilie har anlagt mod deres fælles holdningselskab.
Rie LeClaire afviser i dag, at der er så meget som en krone til Cecilie Hother. Pengene er brugt på advokater til at forsvare sig imod de sager, Cecilie har anlagt mod deres fælles holdningselskab.
 Foto: Dan Mariegaard

Men over for SE og HØR afviser Rie LeClaire nu, at der er nogen penge tilbage. For gælden i CeriX Holdning overstiger langt det beløb, hun efter dommen har overført til selskabet.

Hun forklarer, at pengene er gået til forsvaret mod de mange anklager og retssager, som Cecilie Hother selv har anlagt siden 2018 imod selskabet. Omkostninger, som Rie fortæller, at hun har lagt ud igennem alle år.

Egenkapitalen er i dag på minus 499.487 kroner.

Seneste regnskab i Cecilies selskab

Pengene er i stedet gået til at betale dyre advokattimer i forsvaret mod den retssag, som Cecilie Hother anlagde tilbage i 2018.

Med andre ord risikerer Cecilie Hother nu at stå tilbage uden en krone i erstatning, fordi pengene er brugt. Dermed vil der heller ikke komme penge ind i hendes nødlidende selskab.

SE og HØR har forgæves forsøgt at få et interview med Cecilie Hother om hendes økonomiske situation efter retssagen. Men hun understreger, at hun er meget forundret over, at pengene allerede skulle være brugt.

Hendes forventning er derfor fortsat, at hendes selskab får de 30 procent af pengene. Ifølge hende et beløb på 792.477 kroner.

Sponsoreret indhold