Streaming28. juli 2023

Elias Hole var lettet over at forlade ”Forræder”: - Jeg havde det virkelig forfærdeligt

Problemer på hjemmefronten gjorde, at den unge Youtuber både var skuffet, men også lettet da han blev den anden deltager til at forlade programmet
Det blev et kort visit for Elias Hole i programmet "Forræder". 
Det blev et kort visit for Elias Hole i programmet "Forræder".
 Foto: BLU/TV 2

LÆS OGSÅ: Lise Rønne skal være vært på "Forræder": Men hvad går det egentlig ud på?

Det første afsnit af TV 2’s nye underholdningsprogram ”Forræder” er fredag løbet over skærmen.

Og allerede fra første afsnit udrullede dramaet sig for fuld skrue.

Det fik vi blandt andet at se, da den 24-årige Youtuber Elias Hole måtte forlade programmet.

Han blev nemlig stemt ud af sine konkurrenter, der rigtigt nok havde gennemskuet, at vært Lise Rønne havde udpeget Youtuberen som ”forræder”.

LÆS OGSÅ: "Forræder": Her er alle de kendte deltagere

Selvom Elias var utrolig spændt på at være med i programmet og egentlig havde håbet på at få rollen som skurk, så blev presset fra rollen mere, end han kunne klare.

Det fortæller han, da SE og HØR fanger ham over telefonen til en snak om hans exit.

- Jeg havde det virkelig forfærdeligt faktisk. Jeg tror, at jeg havde undervurderet, hvor hårdt det egentlig ville være.

- Jeg ved ikke, hvorfor det var så svært for mig. Det var nok hele kombinationen af at skulle lyve og sørge for ikke at blive taget i det.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-20/fa12f69b-428f-4785-a76a-0c0971c00991.jpg
Elias Hole var af værten Lise Rønne blevet udpeget til at være en af de tre "forrædere".
 Foto: BLU/TV 2

Problemer på hjemmefronten

Presset blev da også kun forstørret af, at Elias Hole under optagelserne var ramt af nogle personlige problemer derhjemme.

Og derfor var han også rimelig lettet, da han skulle forlade programmet.

- Da vi optog, var der noget hjemmefra, der gjorde det ret svært for mig at være der. Så jeg slappede ikke rigtig af, mens jeg var der, da det påvirkede mig ret meget, fortæller Youtuberen.

- Så jeg var virkelig ked af at ryge ud, men samtidig var jeg også lettet over ikke at skulle fortsætte.

Youtuberen understreger dog, at han ikke ville være sin deltagelse, som han kalder for en stor oplevelse, foruden.

Han har dog været meget nervøs for at se programmet.

- Jeg har faktisk været virkelig bange for at se det. For det første er jeg virkelig skuffet over, at jeg røg ud så tidligt.

- Og som Youtuber er jeg jo altid herre over, hvad jeg selv lægger ud. Jeg er ikke vant til at se mig selv på tv, forklarer Elias Hole.

Du kan se "Forræder" hver fredag aften på TV 2 eller på TV 2 Play.

Sponsoreret indhold