Kendte21. juli 2023

Mascha Vang afslører adhd-diagnose

Influenceren har fået medicin mod adhd og sin migræne, og hun jubler, da hendes livskvalitet er steget gevaldigt
Efter hun har fået konstateret adhd, er der meget, der giver så meget mere mening for forretningskvinden Mascha Vang. 
Efter hun har fået konstateret adhd, er der meget, der giver så meget mere mening for forretningskvinden Mascha Vang.
 Foto: Dan Mariegaard

I lang tid har det været offentligt kendt, at tidligere ”Vild med dans”-stjerne Mascha Vang har kæmpet med voldsomme migræne anfald.

Det var op til 12 anfald om måneden og ødelagde en del af realityveteranens livskvalitet.

Men nu er der god grund til at juble, for den medicin, hun har afprøvet, viser sig at virke rigtig godt. Hun er ikke kureret, men livskvaliteten er steget, efter hun er blevet bedre medicineret.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-07-21/_61m5914.jpg
Til daglig er Mascha Vang gift med jægerpiloten Troels Krohn Dehli.
 Foto: Dan Mariegaard

Det er dog ikke den eneste nyhed, Mascha Vang deler på sin nyeste instagrampost. Det viser sig nemlig også, at hun er blevet en diagnose rigere. Hun har nemlig fået konstateret adhd.

– På opfordring troppede jeg sidste sommer op til udredning for adhd med er halvt udfyldt skema, fordi “jeg er jo SLET ikke er hyperaktiv. Så det der, det har jeg ikke!”. Som psykiateren sagde, så behøvede jeg slet ikke udfylde mere, for der var allerede “fuld plade”, og så fik jeg en ny tid – som jeg glemte. Nå nå!!, skriver hun blandt andet i opslaget.

Det er ikke noget, hun tidligere har delt, men det er bestemt ikke en hemmelighed. Hun er nu også på medicin mod den overaktive hjerne, og hun er ikke i tvivl om, at det har hjulpet på hendes mange migræneanfald.

– Jeg har en utrættelig Pippi-popcornhjerne, som jeg ikke er i tvivl om, netop har været medårsag til mange migræneanfald.

Hun har nu meget nemmere ved at sove, og hun døjer heller ikke med den angst, hun havde for, hvornår det næste migræneanfald kom.

– Så meget giver så meget mening nu, afslutter hun sit opslag med.

Sponsoreret indhold