Boris Hiort ser en sød kvinde: – Hun har det smukkeste smil i EU
Det er ikke kun Mette Sommer, som har haft held med at finde kærligheden i Danmark efter ”Bachelorettes” afslutning.
For imens Mette Sommer nu har afsløret, at hun har fundet sammen med en gammel flamme, er Boris også kommet videre fra Mette.
I ”Efter den sidste rose” fortalte Boris, at han havde mødt en ny, som han var forelsket i. Sidenhen har han dog mødt en anden, og det var denne kvinde, som han også kunne fortælle om tirsdag morgen i Go’ Morgen Danmark.
Og selv om det er meget nyt, er Boris Hiort ikke i tvivl om, hvad han blandt andet er faldet for.
– Hun er lige mig. Jeg er faldet for hendes sind, og så har hun det smukkeste smil i EU, fortæller Boris Hiort til SE og HØR.
For nu holder Boris navnet hemmeligt på den nye kvinde i hans liv.
Det er dog for nylig, at de mødte hinanden – og faktisk stødte de på hinanden samme dag, hvor Boris havde sagt til sig selv, at han overhovedet ikke var på udkig efter nogen.
– Jeg havde manifesteret, at jeg ikke skulle møde nogen samme dag, som jeg mødte hende. Jeg var ikke på udkig. Jeg havde ikke tid eller plads. Det er typisk, at det sker, når man ikke er på udkig.
Hjernen bag ”Marry”-tatovering
Hvis man har fulgt med på Boris Hiorts Instagram-profil under ”Bachelorette”, kunne man i weekenden se, at han havde fået sig en ny tatovering.
Imens flere ”Bachelorette”-seere muligvis har spekuleret i, hvorvidt det var en tatovering dedikeret til Mette Sommer eller ej, er sandheden en helt anden.
Til SE og HØR forklarer Boris nemlig, at den nye kvinde, som han ser, faktisk er hjernen bag tatoveringen.
Det var nemlig hendes idé.
– Hendes idé var, at hun ville lave en tatovering, men kun hvis hun måtte strege den ud bagefter. Jeg skulle kigge væk, imens hun lavede den.
Selv om tatoveringen er blevet streget ud, kan man stadig se det ene ord af tatoveringen, som altså er ”marry”.
Det andet ord holder Boris fast i, at han stadig ikke ved, hvad er – det er altså for nu, kun kvinden, som har lavet den, der kender til hele tatoveringen.