Kendte27. juli 2023

Rosalía og Rauw Alejandro bekræfter: Bryder forlovelsen

Parret begyndte at date i 2021 og blev forlovet tidligere i år. Men nu har Rosalía og Rauw Alejandro valgt at bryde forlovelsen
Rosalía og Rauw Alejandro er ikke længere forlovet. Det bekræfter Rauw Alejandro.
Rosalía og Rauw Alejandro er ikke længere forlovet. Det bekræfter Rauw Alejandro.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

For få dage siden meldte People ud, at de to musikere Rosalía og Rauw Alejandro havde valgt at bryde forlovelsen.

Det skulle kilder tæt på parret have fortalt.

Nu har Rauw Alejandro på Instagram bekræftet rygterne om, at han ikke længere danner par med Rosalía.

Faktisk fortæller han, at det er et par måneder siden, at Rosalía og Rauw Alejandro valgte gå fra hinanden og dermed også bryde forlovelsen.

De to stjerner har lavet musik sammen og det var netop i forbindelse med musikvideoen til sangen ”BESO” i marts, at de afslørede deres forlovelse.

Og eftersom Rauw Alejandro fortæller, at de for et par måneder siden gik fra hinanden, nåede parret ikke at være forlovet i lang tid før det hele sluttede.

Rauw Alejandro og Rosalía skulle ikke være gået fra hinanden som uvenner og det er måske også meget godt.

For begge parter har nemlig i løbet af deres forhold valgt at få en tatovering dedikeret til hinanden.

Her har Rosalía fået tatoveret ”RR”, der altså både kunne betyde Rosalía og Rauw eller Raúl Ruiz, da hans borgerlige navn er Raúl Alejandro Ocasio Ruiz.

Den anden vej rundt valgte Rauw Alejandro at få tatoveret Rosalía over navlen.

Sponsoreret indhold