Ulykken, der skabte Jonas Vingegaard: – Det var noget lort
LÆS OGSÅ: Nu fejrer de ham i hjembyen
Inde bag de papirtynde cykelshorts gemmer Jonas Vingegaard en del af hemmeligheden bag den enorme viljestyrke, der har gjort ham til verdens mest omtalte cykelrytter i disse dage.
På venstre lår har nationalhelten et ar, som han fik længe før, at danskerne lærte ham at kende som alletiders bedste bjergrytter fra Danmark.
Det stammer fra dengang, hvor den bare 20-årige Jonas under et cykelløb i Norge blev ramt af en colombiansk rival og styrtede.
Som en ægte cykelrytter rejste Vingegaard sig op fra asfalten – men måtte hurtigt opgive at cykle videre.
Lårbenet var brækket. Smerterne var ulidelige.
Benet var endda ødelagt så slemt, at det krævede en operation og månedsvis med benhård genoptræning for at komme til at virke nogenlunde almindeligt igen.
Om den semiprofessionelle rytter nogensinde kunne holde ud at cykle på seriøst plan igen var ikke sikkert.
– Jeg tænkte bare, at det var noget lort, sagde en bramfri Vingegaard, da TV Midtvest året efter fulgte den unge mand fra Thy, da han skulle teste, om benet kunne køre op ad et bjerg igen.
Blev stærkere
Det kunne det heldigvis – endda så godt, at Vingegaard trak overskrifter i alverdens cykelmedier, fordi han satte rekord på et spansk bjerg.
En tid, som det endnu ikke er lykkedes Tadej Pogacar at matche, selv om han har prøvet.
Blev kaldt Mogens
Den store lyst til at cykle på trods af modgangen blev vakt, mens Jonas var på efterskolen SI efter niende klasse.
Den blå bog fra skoleåret 11/12 afslører, at den senere Tour-vinder, som gik under navnene Jones og Mogens, var en vellidt fyr allerede dengang.
Alligevel gav kammeraterne ham gas for at ende i hegnet efter fire øl til den første fest.
Vennerne afslører også, at den generte fyr endnu ikke havde udviklet den dametække, han rullede frem få år senere for at score sin Trine.
Den træningstur fik professionelle hold til at holde godt øje med den fiskefabrik-ansatte dansker – og året efter kørte han så for det hold, som har hjulpet Jonas til at blive fast mand i den gule trøje.
Allerede i 2018 gjorde Vingegaard sig tanker om, at ulykken under Tour des Fjords i Norge faktisk gjorde ham til en bedre cykelrytter i sidste ende.
Havde givet op
– Jeg synes, at jeg både er blevet stærkere mentalt, men også fysisk. Jeg kører flere watt, men også psykisk har det været en gevinst. At man lærer at kæmpe for tingene, sagde Jonas.
Jonas Vingegaard svigtet af Kongehuset: Hvor blev de af?
Tidligere havde det nemlig været det nemme valg – at give op – der lå først for.
I 2012 var Jonas godt og grundigt træt af Thys vindblæste landeveje.
Han var godt nok skrevet op til at begynde på idrætsefterskole efter sommerferien, men han gad ikke tage cyklen med. Det måtte slutte her.
Dengang var det mor og far, der måtte hanke op i sønnen.
– Vi sagde til ham, at det ikke ville komme til at ske. ”Så må du tage det år på efterskolen og så stoppe med at cykle bagefter. Men du cykler, så længe du går på den efterskole”.
– Så vendte det hele faktisk for ham i løbet af det år, har Karina Vingegaard Rasmussen fortalt til TV 2.