Kendte31. juli 2023

Özlem Cekic afslører: Er med i "Vild med dans"

Det tidligere folketingsmedlem skal finde danseskoene frem, da hun skal være med i det populære TV 2-program til september
Özlem Cekic fortæller om ubehagelig kultur og voksenmobning på Christiansborg
Özlem Cekic skal være med i "Vild med dans".
 Foto: Ritzau Scanpix

Hvis du godt kunne tænke dig at finde ud af, hvordan det ser ud, når Özlem Cekic folder sig ud på dansegulvet, så er der godt nyt.

Det tidligere folketingsmedlem skal nemlig være med i den kommende sæson af "Vild med dans".

Det afslører Ekstra Bladet, som har fået nyheden bekræftet fra hestens egen mund.

- Ja, det er rigtigt, at jeg stiller op i programmet, siger hun til avisen og fortsætter:

- Det gør jeg blandt andet, fordi jeg gerne vil have en muslimsk kvinde med ind i den type underholdningsprogram.

47-årige Özlem Cekic påpeger videre, at hun bliver den første muslimske kvinde til at kridte danseskoene i TV 2-programmet.

Næste sæson af "Vild med dans" bliver den 20. af slagsen og får premiere 22.september.

Sponsoreret indhold